PRODUKTER
Herunder finder du artikler, nyheder og information fra Byggfabriken.
Pressekontakt: info@byggfabriken.com.
Den svenske virksomhed Byggfabriken, der specialiserer sig i produkter til tidstypisk renovering og bygningsbevaring, rykker tættere på de danske kunder med lanceringen af en ny dansk webshop. Her får danske forbrugere nem adgang til moderne, bæredygtige løsninger til tidstypisk renovering og indretning – fra funkisvillaer og parcelhuse til herskabslejligheder.
Med et bredt sortiment af tidstypiske produkter til renovering, restaurering og dekoration har virksomheden allerede vundet mange danske hjerter. Faktisk er hver femte kunde i Byggfabrikens butik i Malmø dansker, og i løbet af de seneste fem år har virksomheden set en fordobling af salget til Danmark. Denne udvikling og danskernes tydelige interesse for at bevare bygninger og designtraditioner er grunden til, at virksomheden nu går ind på det danske marked.
”Det glæder mig, at vi nu kommer tættere på vores danske kunder. Danmark er en designnation, hvor æstetik og godt håndværk værdsættes højt. Samtidig ser vi et behov for løsninger, der tager udgangspunkt i historiske bygningsdetaljer og bevaring af arkitektur – og netop på dette område, kan vi gøre en forskel,” siger Katarina Welin, adm. direktør i Byggfabriken.
Bevaring og genskabelse af boligens tidstypiske detaljer
Byggfabriken tilbyder produkter, der spænder over de store historiske stilepoker – fra århundredeskiftet til funktionalismen og modernismen. Sortimentet omfatter tusindvis af varer i kategorier som vægfliser, gulvfliser, maling, beslag, dørhåndtag, fyldedøre og specialdesignede køkkener.
”Blandt vores danske kunder ser vi at funktionalismen er populær, især når den passer til det klassiske, danske parcelhus. Fliser, dørhåndtag, beslag og visse køkkener er blandt vores bedst sælgende produkter, og det siger noget om, at danskerne stadig værdsætter parcelhusets æstetik og ønsker at bevare det udtryk, der særligt kendetegner denne danske boligtradition,” fortæller Katarina Welin.
Byggfabriken blev grundlagt i Malmø i 1997, og har siden begyndelsen haft et stærkt fokus på produktfremstilling, hvor design, kvalitet og materialevalg er i centrum. Mange af produkterne er håndlavede efter historiske forlæg og fremstilles ofte ved brug af traditionelle håndværksmetoder. En del af produkterne produceres endda i eget regi, blandt andet køkkener, døre, håndtag, kroge, lamper, husnumre, hylder og julepynt.
For yderligere information, kontakt venligst:
Katarina Welin, adm. direktør, Byggfabriken Sverige AB
Telefon: +46 40-643 06 28
Mail: katarina.welin@byggfabriken.com
Egen produktion
Unikt fremstillede produkter med udgangspunkt i tidstypisk inspiration.
Viden er fundamentet
Vi har uddannelse og erfaring inden for alt fra bygningsbevaring og arkitektur til stilhistorie og farvelære.
Vores erfaring
Byggfabriken blev grundlagt i 1997 i Malmø.
Fokus på bæredygtighed
Vi bestræber os på at være bæredygtige i alle led.