PRODUKTER
Siden 1930’erne har elinstallationer været en selvfølge i vores hjem, og siden da er vores behov for elektricitet steget markant. I dag har vi brug for strøm til alt – endda til at børste tænder. Installationerne i ældre huse er ganske enkelt ikke tilstrækkelige længere. Desuden kan en gammel installation være slidt og skrøbelig. Her er det tid til at renovere og opgradere for at imødekomme de moderne behov. Ved at vælge afbrydere og stikkontakter i et tidssvarende look og ens materialer kan man bevare tidsånden, samtidig med at man får alle fordelene ved den moderne funktion og sikkerhed.
Frem til elmåleren er det elselskabet, der har ansvaret for sikkerheden, men efter måleren er det anlæggets ejer, der har ansvaret. Renovering af et elsystem skal udføres af en fagperson, men det er ikke fagpersonen, der bestemmer, hvordan det skal se ud. Det er vigtigt, at I sammen gennemgår, hvordan elinstallationerne skal føres, og hvilke afbrydere, stikkontakter og andet der skal installeres.
Korrespondanceafbryder eller en 1-polet afbryder bruges som en "almindelig" afbryder, samt når et lyspunkt skal tændes og slukkes fra to steder, eksempelvis i et gennemgangsrum eller på hver sin side af en trappe.
Kroneafbryderanvendes når to lyspunkter skal tændes og slukkes fra ét sted.
Krydsningsafbryder anvendes når et lyspunkt skal tændes og slukkes fra flere steder, eksempelvis i en gang. En krydsningsafbryder monteres mellem to korrespondanceafbrydere.
2-polet afbryder afbryder både fase og nul samtidigt. Dette bruges af sikkerhedshensyn for at kunne afbryde strømmen til eksempelvis en maskine/varmepumpe.
I Byggfabrikens sortiment findes der afbrydere og stikkontakter til både en udvendig kabelføring (kulo-montage) og indbygget montage. Apparater til indbygget montage monteres i en vægdåse, en såkaldt indmuringsdåse, som sidder inde i væggen.
Der er gennem årenes løb blevet anvendt forskellige materialer til afbrydere og kontakter. Oprindeligt blev der anvendt messing, porcelæn og træ, men bakelit og glas også kom tidligt i brug. Efterhånden som plastmaterialerne blev udviklet, har de siden 1950’erne udkonkurreret de mere traditionelle materialer på markedet. Fælles for alle materialerne er, at de skal isolere og beskytte os mod de strømførende forbindelser, og derfor bruges messing og andre metaller ikke længere til dæksler og drejeknapper. Form og udseende har også ændret sig gennem årene, både af materialemæssige og stilistiske grunde.
Porcelæn var i lang tid det materiale, der blev anvendt til apparaternes koblingsdele. I de apparater, Byggfabriken sælger, anvendes der både porcelæn og termoplast i koblingsdelene. Afbrydere af porcelæn passer godt i form og materiale til bygninger fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1920'erne.
Det syntetiske materiale Bakelite®, som Leo H Baekeland tog patent på i 1908, viste sig at være særdeles velegnet til elektriske apparater, da det tåler høje temperaturer og er formstabilt. Men vigtigst af alt er det isolerende over for elektrisk spænding. De lave produktionsomkostninger gjorde hurtigt bakelit til et populært materiale, som blev anvendt i mange dele i hjemmet, f.eks. afbrydere og andre elektriske apparater.
Bakelitserierne passer både i stil og materialevalg perfekt til huse bygget omkring århundredeskiftet og frem til 1940’erne. Strømafbrydersystemer af bakelit blev ofte installeret i ældre bygninger, der fik elektricitet i begyndelsen af 1900-tallet. Stilen og fornemmelsen af bakelit er let genkendelig fra ældre huse. Den samme serie, både til på- og indbygning, fås i hvid duroplast. Duroplast er en fiberarmeret hærdeplast, der er nært beslægtet med bakelit, og derfor har vi valgt at kalde serien for hvid bakelit. Hvid bakelit var almindelig i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne, især i funkismiljøer.
De første afbrydere med glas blev allerede fremstillet i 1920'erne som en del af funktionalismens/modernismens enkle og stilrene formsprog. De strømførende dele dækkes af en rund og glat glasplade. Bagsiden af glaspladen kan du male eller tapetsere i samme farve som væggen. Afbrydere og stikkontakter med glasplade findes kun til indbygget montering.
Det er svært at fastsætte en entydig dato for, hvornår de nordiske hjem først blev elektrificeret, da det skete gradvist, i takt med at elektriciteten blev tilgængelig i forskellige dele af landet. I 1890'erne fandtes der f.eks. kun elektricitetsværker i omkring tyve byer i Sverige, og teknologien var ny, og omkostningerne høje, så det var kun undtagelsesvis, at elektricitet nåede private hjem. Størstedelen af elektriciteten blev brugt af industrien (ofte med egne elværker) og til offentlige institutioner samt i nogen grad til gadebelysning, hvor elektriciteten dog konkurrerede med gaslys.
De første installationer i slutningen af 1800-tallet blev udført med en synlig elføring. Ledningerne blev snoet omkring isolatorer, som blev skruet fast på væggen og i loftet, og afbrydere samt stikkontakter var derfor også synlige. I bygninger fra denne periode og tidligere ligger elinstallationen ofte stadig udenpå, selvom elføringen (forhåbentlig) er blevet moderniseret siden den oprindelige installation.
Omkring 1910 udviklede den tyske elektriker Ernst Kuhlo en gummiisoleret ledning, hvilket gjorde elinstallationerne mere sikre. Det har givet navn til nutidens kulokabel, som er beregnet til montering direkte på væg og loft.
I 1920’erne og 1930’erne fandtes der både synlige installationer, som lå i tynde rør af blik, og skjulte installationer, hvor ledningerne blev ført i rør i vægge og lofter. Til de skjulte installationer blev der monteret indmuringsdåser i væggen til afbrydere og stikkontakter, så de blev en mere integreret del af væggen.
Du må gerne selv udføre visse elopgaver i hjemmet, forudsat at du ved, hvordan du skal gribe opgaven an. Hvis du er det mindste i tvivl, så kontakt altid en elektriker.
På Sikkerhedsstyrelsen.dk kan du læse mere om, hvad du selv må og ikke må gøre med el.
Mere inspiration og vejledninger