STIL- & ARKITEKTURHISTORIE

Farvesætning - funkisfarver

Det er let at tro, at accentvægge var en ny opfindelse, der dukkede op i 1990’erne. Men faktisk stammer idéen med vægge i forskellige farver fra en tid meget længere tilbage i historien. Endnu en gang må vi se tilbage på modernismens mange nye idéer.

Farvefoto af pavillonerne på Stockholmsudstillingen. Farvefoto af pavillonerne på Stockholmsudstillingen.
Foto: Gustav W:son Cronqvist via ArkDes/Digitalt museum
Farvefoto af Stockholmsudstillingens pavilloner og vajende flag. Farvefoto af Stockholmsudstillingens pavilloner og vajende flag.
Foto: Gustav W:son Cronqvist via ArkDes/Digitalt museum

Farveblokke og modige farvekombinationer

Vi bliver ofte lokket til at tro, at funkis ikke var særlig farverig. Sandsynligvis skyldes det både, at de fotografier vi ser fra tiden er sort-hvide, men også at den senere del af funkisperioden og tiden derefter med indretningerne i de store svenske boligbyggerier fra 1960'erne og 70'erne ikke er præget af særligt innovative valg. Men Stockholmsudstillingen i 1930 var tværtimod dristigt farvesat, og for første gang blev maling brugt til at forstærke arkitekturens karakter og fremhæve arkitektoniske detaljer.

Detaljer forstærket med maling

Arkitekturens dekorationer fik nu deres udtryk gennem brugen af maling til at betone og fremhæve detaljer i arkitekturen, i stedet for som tidligere at blive udsmykket med tilføjede dekorative elementer som relieffer, blomsterranker og figurer. Malingen var også tidligere primært blevet brugt til at efterligne finere materialer.

Entréplan i et hus tegnet af Le Corbusier med en rigdom af kulører og kombinationer, der fremhæver arkitekturens detaljer. Entréplan i et hus tegnet af Le Corbusier med en rigdom af kulører og kombinationer, der fremhæver arkitekturens detaljer.

Modernisme med Le Corbusier og Bauhaus i spidsen

Med modernismen kom nye regler for udsmykning. En stor lyst til at lege fik sit udtryk i farvesætningen i stedet for i selve arkitekturen, som nu skulle holdes ren og stringent. Alt i Le Corbusiers ånd om at forene, fremhæve og samle.

Denne farvesætning viste sig dog at være en anelse for kæk for svenskerne, men en hel del af modernismens tanker blev alligevel taget til sig i 40'erne og 50'erne også i Sverige, hvor de valgte at kalde deres egen variant af modernismen for funktionalisme, eller funkis. Den frie farvesætning kan man ane i offentlige bygninger fra denne tid i form af detaljer i arkitekturen som søjler, lofter og vægge i opgange med en afvigende farve. I private hjem malede man gerne loftet i samme farve som væggene for at opnå en lun, omsluttende fornemmelse, og accentvægge i stærkere farver var utroligt populære.

De seneste år ser den lyse og friske trend ud til at være på vej ud til fordel for modigere og friere farvevalg, kombinationer og placeringer. Måske får vi igen at se lidt sølvfarvet malede radiatorer og lofter malet i en anden farve end hvid!

Rum i et hus tegnet af Le Corbusier med en rigdom af kulører og kombinationer, der fremhæver arkitekturens detaljer. Rum i et hus tegnet af Le Corbusier med en rigdom af kulører og kombinationer, der fremhæver arkitekturens detaljer.

Farveserien Funkis og kulørstærk flise

I Byggfabrikens sortiment findes der masser af detaljer i funkisstil, som passer glimrende sammen med et mere farverigt liv. Mange af vores flisefarver har en solid forankring i funkisperiodens farverige badeværelser i grønne, turkise og blå toner.

Blandt vores farveserier til vægmaling fra Auro finder du mange farver med rødder i funkisperiodens stiltradition. Farveserien Funkis tager udgangspunkt i farver, der flittigt blev brugt på Bauhausskolen og af de kunstnere og designere, som udsprang af bevægelsen og spredte sig ud over verden. Serien er løst baseret på Le Corbusiers farveskala og består både af lidt mildere nuancer og mere farvestærke farver, som er oplagte at kombinere med hinanden.

 

Vægmaling fra Auro

Spisestue i funktionalistisk stil med stole i mørkt træ og vægmalerier med geometriske motiver. Spisestue i funktionalistisk stil med stole i mørkt træ og vægmalerier med geometriske motiver.
Foto: Gustav W:son Cronqvist via ArkDes/Digitalt museum

Kort om funkis

Funkis blev præsenteret bredt for svenskerne i sommeren 1930 gennem Stockholmsudstillingen på Djurgården i Stockholm. Her blev der vist villaer og lejligheder, møbler og porcelæn, ligesom biler og maskiner. Efter den sommer var funktionalismen en realitet for det svenske folk.

De første år var de funktionalistiske idealer strenge og dogmatiske, for mod slutningen af 1930’erne at blive blødt op og forsigtigt forsynet med ornamentik, for eksempel i form af blødere former på snedkerarbejde og smedearbejde samt svagt antydede geometriske mønstre i gardiner og tapeter.

Kort om modernisme

Modernismen slog igennem i Europa i begyndelsen af 1920’erne. Bauhausskolen med kunstnere, designere og arkitekter som Le Corbusier og Walter Gropius kom til at få stor indflydelse på den modernistiske stil. Nyt var at betragte bygningen som et volumen snarere end en fast krop; bygningernes nye stål- eller betonkonstruktioner skaber en regelmæssighed og en underliggende rytme; der tages afstand fra alle former for tilføjet dekoration eller ornamentik, samtidig med at en stor bevidsthed omkring brugen af maling grundlægges.

Modernismen har sat sit præg på både arkitektur, kunst og design.

Trappeopgang med vægmaleri i et abstrakt mønster, der forestiller menneskesilhuetter. Trappeopgang med vægmaleri i et abstrakt mønster, der forestiller menneskesilhuetter.